Anbefalinger

Jeg har to gange konsulteret Helle med drømme, som ikke umiddelbart gav mening for mig.

Hver gang har Helle hjulpet mig til at forstå dem, som positive og hjælpsomme led i min personlige udvikling.

Jeg har tidligere været i både samtale- og kropsterapi, men jeg har aldrig fået omgående valuta for pengene, som jeg har fået efter samtalerne om mine drømme, med Helle.

Jeg kan på den varmeste anbefale Helle, hun er dygtig, nærværende og indsigtsfuld.

Hanne Lykke,

Familiebehandler i Tåstrup

Helle er nærværende og får virkelig udfoldet dine drømme og får dig til at gå i dybden med hvad det handler om. Hun er dygtig og inspirerende. Jeg kan varmt anbefale hende.

Lena

Projektleder

Jeg fik redskaber og mod til at gå ind i en kritisk konflikt på arbejde, efter Helle hjalp mig med at trække mening ud af en drøm, hvor jeg drømte om en kollega, som viste mig de egenskaber i mig selv, jeg havde brug at trække på, til at håndtere situationen.

Michael

Forretningsudvikler

Bag mit glade og fjollede sind, gemte der sig mørke sider, nemlig mine traumer fra mobning, nærdødsoplevelser, spontan abort og at blive forladt i kærlighedsforhold mm.

Jeg har haft meget tvivl på mig selv, været i kamp og har haft svært ved at finde ro.

Mine drømme har altid betydet meget for mig, da jeg altid har troet på, at de ville fortælle mig noget fra min underbevidsthed. Jeg havde bare såååå svært ved at forstå dem.

Da Helle ”oversatte” mine drømme fandt jeg meget mere ro i mig selv. Allerede efter 1. samtale følte jeg virkelig det hjalp.

Jeg fik talt med kæresten og vi fik snakket så meget igennem, som også hjalp her.

Jeg er blevet meget gladere og det kan mærkes.

Plus, jeg er begyndt at få succes i min nystartet virksomhed Funkyfoodmom på Instagram ”

Så alt i alt en kæmpe anbefaling, jeg mener hvert et ord!

Phillippa Lipsius

Iværksætterkvinde

”Jeg kan varmt anbefale Helle til at tyde dine drømme. Helle er meget empatisk og indfølende

Jeg havde en drøm med tallet 55 og spurgte Helle hvad det kunne betyde. Hun spurgte ind til mig med nogle spørgsmål og ud fra det kom der et klart og præcist svar som jeg kunne arbejde videre med.

Af ❤️ tak ”

Lotte Jespersen

Parterapeut

Jeg har fået tydet to drømme, indenfor kort tid.  Det var meget ubehagelige drømme og fyldte i min bevidsthed i dagligdagen. Da Helle tydede drømmene, gav det mig ro og et nyt bevidsthedsniveau i forhold til den udvikling og kontekst jeg befinder mig i på nuværende tidspunkt. Det var betryggende at vide at jeg er på vej i den rigtige retning. Alt hvad hun sagde gav mening og jeg ville ikke været nået frem til de tolkninger på egen hånd. 1000 tak Jeg Helle for din ro og betryggende tolkninger. 

Iris Magnussen

Anbefalinger fra mødre som har modtaget dybdeafspændende kropsbehandling

”Jeg kendte ikke til denne form for kropsbehandling og fik den anbefalet efter jeg havde haft en voldsom hændelse. En hændelse som jeg skulle håndtere både i ift. mit job og mit privatliv. Under selve kropsbehandlingen følte jeg mig hele vejen igennem tryg og i gode hænder. Kropsbehandlingen er blid og meget givende. Bagefter oplevede jeg at have en indre ro og være mere i balance end da jeg kom.

Kropsbehandlingen har været meget hjælpsom for mig og jeg ser allerede frem til min næste tid hos Helle. ”

Tak fra Lone

Privat rådgiver, mor til 2 voksne børn og farmor

”Jeg har en søn der lider af skolevægring og socialangst. Derfor har jeg en stresset og presset hverdag, hvor min krop spænder op. Jeg kontaktede Helle mhp behandling og med det samme kunne jeg mærke min krop spændte af og blev mere grounded, så jeg kunne slappe af. Jeg følte mig tryg i Helles selskab og taget af i et trygt rum.

Helle får min varmeste anbefaling. ”

Lotte Jespersen

Psykoterapeut