Familieopstilling
Familieopstilling betyder, at man “opstiller” sin familie og en aktuel problemstilling, som giver mulighed for at se familiedynamikken og problemet udefra. Hertil bruger jeg små rekvisitter i form af filtstykker, små trædukker, sten mm, som placeres så problemstillinger og tematikker bliver gjort visuelt og dynamisk.
Familieopstilling er en procesmetode, som kan bruges til næsten alle former for problematikker både relationelt og følelsesmæssigt. Dette kan føre til at kunne se på en relation eller situation på nye måder som kan føre til en forandret måde at være med det på samt afklare dilemmaer og tvivl på.
I en familieopstilling skaber vi først klarhed omkring fire helt centrale emner:
- Hvad er vanskeligt og hvad er problemstillingen?
- Hvilken forandring ønsker du?
- Hvis en familieopstilling skal gøre en forskel, hvad vil så være anderledes?
- Hvad er der konkret sket i slægtens historie?
Systemisk teori i lyset af opstillingsmetoden
Systemisk Opstilling har sine rødder i den komplekse systemiske tænkning, som er optaget af, hvordan udvikling, interaktioner, inter-relationer og intra-relationer er i en konstant gensidig påvirkning af hinanden.
En del i et system kan derfor kun begribes, hvis man er opmærksom på, hvilken helhed det indgår i, ligesom i et tandhjul. Samtidig er den nuværende oplevelse under konstant påvirkning af det miljø vi omgiver os med og påvirker familiedynamikken på godt og ondt.
Når vi skal se det i forbindelse med familier, er vi selvfølgelig påvirket af begivenheder og omstændigheder fra vores eget liv. Ikke desto mindre er vi tilpasset og formet efter de øvrige medlemmer i familien, hvor især vores forældre eller omsorgspersoner har en særlig betydning.
Men det stopper ikke her. Vores forældre var selv børn engang og er på samme måde født ind i en familie, med normer, regler, traumer, glæder, tab, etc. Ganske som deres forældre var engang. Vi er derfor opmærksomme på et langt større felt af den påvirkning, vi er under indflydelse af.
Vi taler derfor om det trans-generationelle perspektiv, hvilket refererer til påvirkninger, som er gået igennem generationer.
Af nogle af de systemer, som familien er under påvirkning af, kan især nævnes:
• Parforholdet
• Forældreskabet
• Kærligheden
• Oprindelsesfamilien
• Den nuværende familie
• Arbejdspladsen
Jeg er uddannet hos Liv Dhanyo Thommesen som er grundlægger og leder af ISFO.
Tilknytning set i lyset af Familieopstilling
Menneskers evne til at indgå i sociale samspil præges af de mønstre, som man har indgået i tidligere i livet. Dette gælder først og fremmest tilknytningen til vores forældre og andre af de primære omsorgspersoner. Det danner grundlag for de dybeste strukturer, som vil påvirke vores relationelle mønstre i livet.
Disse mønstre er:
• Tryg tilknytning.
• Afvisende tilknytning.
• Ængstelig/ambivalent tilknytning.
• Dis-organiseret tilknytning.
Herudover kan også tidligere kærester og ægtefæller have en stor betydning for måden, vi senere knytter os til andre partnere på. Teorien understreger, at mennesker har en bagage med sig, og at den personlige historie har stor betydning for, hvordan vi indgår i relationer.
Som voksne har vi i lighed med børn brug for trygge tilknytninger i tilværelse. Den britiske psykiater, John Bowlby, benytter begrebet ‘sikker base’ om denne type tilknytning.