Hvordan arbejder jeg?

Som supplement til samtalerne, tilbyder jeg psykomotorisk kropsbehandling på briks.

Denne form for kropsterapi tager udgangspunkt i en helhedsforståelse hvor tanker, følelser og handlinger og det levede liv er tæt forbundet med kroppen.

Kroppen bærer på historien i det liv og den barndom der var en gang og det liv som leves nu, sammen med aktuelle livsvilkår.

Stress, svigt og traumer sætter sg i kroppen og skaber fysisk og psykisk ubalance og i værste fald sygdom. Dette ses i kroppens forsvar og muskulære spændingsforhold, som ved stor ubalance, kan gøre det vanskeligt at være i sin egen væren og gøre det svært at tillade at fylde eget bære.

Mål for kropsbehandlingen er at få en øget kropsfornemmelse sammen med indsigt i livsmønstre, så evnen til selvregulering styrkes og ressourcerne aktiveres, så øget livskvalitet og agenthed i eget liv opnås.

Behandlingen er nænsom og dybdeafspændende med respekt for kroppens egne grænser. Behandlingen gives med løstsiddende tøj på.

Behandlingsmetoden er velegnet til behandling af:

  • Stress og belastningsreaktioner
  • Personlig udvikling og grounding
  • Kropslig ømhed og smerte
  • Traumatiske oplevelser